Hejls kirke, Vejle Amt. Sten. Slægtstavler for Joachim Breide og Emerentze Emmiksen

 

 

 

 Skinkel

Oldemor – MMM

N.N. Skinkel

Eller Wisch

 

 

 Rantzau

Mormor – MM

N.N. Rantzau

 

Oldefar – MMF

N.N. Rantzau

 

 Holck

Mor – M

Karen Volfsdatter

Holck

Enke 1485

 Pogwisch

Oldemor – MFM

Anna Henriksdatter

Pogwisch

Nævnt 1535

 

 

Morfar – MF

Volf Holck

Til Melsgård

Nævnt 1517

Oldefar – MFF

Godske Holck

Til Rønhave

Nævnt 1535

Kvinde

Emerentze Clausdatter

Emmiksen

+1567

 

 Ahlefeldt

Oldemor – FMM

Beke von Ahlefeldt

+1461

 

 Due

Farmor – FM

1. N.N. Due/Glob

 

2. Barbara von der Wisch

Oldefar – FMF

Volf von der Wisch

Høvedsmand

+1480

 Emmiksen

Far – F

Claus Emmiksen

Til Tyrstrup

+1441

 Rantzau

Oldemor – FFM

Ide Rantzau

Af Nienhaus

 

 

 

Farfar – FF

Erik Emmiksen

Til Tyrstrup

+1491

Oldefar – FFF

Wulf Emmiksen

Gift med

 

 

Oldemor – MMM

?

 

 

 Stangeberg

Mormor – MM

Karen Nielsdatter

Stangeberg

Oldefar – MMF

Niels Stangeberg

Til Lerbæk

Levede 1457

 Emmiksen

Mor – M

Tale Emmiksdatter

Emmiksen

 Pogwisch

Oldemor – MFM

Dorte Pogwisch

 

 

Morfar – MF

Emmike Emmiksen

Til Refsø

Oldefar – MFF

Emmike Esbernsen

Levede 1451

 

Mand

Joachim Breide

Til Vargård

+1574

 

 

Oldemor – FMM

?

 

 Skinkel

Farmor – FM

Abel Schacksdatter

Skinkel

1466-1510

Oldefar – FMF

Schack Skinkel

 Breide

Far – F

Hans Breide

Til Hejls Vargård

+1522

 

Oldemor – FFM

Ida

 

 

Farfar – FF

Hartvig Breide

Til Vargård

Nævnt 1523

Oldefar – FFF

Joachim Breide

Ridder

Nævnt 1460

 

 

 

 

Hejls kirke, Vejle Amt.

 

Gravsten over Joachim Breide og Emerentze Emmiksen

 

 

Joachim Breide til Vargård lå 1536 i

 Borgeleje i Ringsted Kloster.

1564 blev han landregistreret.

Med Emerentze Emmiksen fik han 12 børn.

 

 

Tegning af Chr. Axel Jensen.

8 våben: Breide, Emmiksen, Skinkel, (Stangeberg),

Emmiksen, Holck, Rantzau, ? (Due/Glob).

 

 

Litteratur: Albert Fabricius:

Breide-stenene og deres vaabenproblem.

I: Danmarks Adelsårbog 1958/59, s. 37-41.

 

 

”Stenen er slidt og nedbrudt,

vistnok gået helt til grunde”